Min indre rejse startede i en ung alder med en stærk længsel efter åndelig udvikling, lys og indre frihed.

På det tidspunkt vidste jeg ikke, at al den indre udvikling, jeg helligede mig dag efter dag, uundgåeligt ville afsløre den smerte, frygt og sorg, jeg havde oplevet i mit liv. Bevidsthedens lys ville med tiden bringe de uelskede og mørke sider af min personlighed til dagslys og meget hurtigt blev jeg klar over, at kun ved at helbrede min egen smertehistorie kunne jeg virkelig holde lampen og støtte andre på deres indre vej. Jeg lærte at udvikle selv-accept, medfølelse, selv-kærlighed, mod og udholdenhed til at helbrede mine dybeste sår og problemer. Ved at rumme min egen smerte og helbrede mit eget liv blev jeg gradvist i stand til at holde et medfølende rum for mine klienter. Jeg har gennem årene haft den ære at støtte flere tusinde mennesker i svære udfordringer og udviklingsprocesser på deres livsrejse. Mit hjerte er opløftet hver gang jeg ser en person vokse i selv-accept og egenomsorg, sige farvel til begrænsede tankemønstre og lade sjælens sande farver træde frem.

O M S I L K E

  • Silke er autoriseret klinisk psykolog (uddannet cand.psych. ved Aarhus Universitet) med plus 2 års intensiv superviseret terapeutisk træning i forbindelse med klinisk Autorisation.

  • Silke er certificeret Hatha Yoga-lærer (1500+ timer) og har gennemført flere omfattende træningsprogrammer inden for psykoterapi, NLP, hypnose, Bevidst Åndedræt, dans og kropsbevidsthed og Mindfulness.

  • Silke har mere end 25 års erfaring med at arbejde som psykolog, implementere Mindfulness, Yoga, kropsbevidsthed, visualisering og meditation. I årenes løb har hun hjulpet mange klienter, én til én, par og i grupper til at håndtere følelsesmæssige udfordringer, udvikle egenomsorg og finde indre ro. Hendes fokus er på at kombinere nærvær med følelsesmæssigt og mentalt helende arbejde.

  • Udover privat praksis har Silke tidligere været ansat som behandlingsleder og misbrugsbehandler i kriminalforsorgen og i CVU Sjælland som underviser og i studenterrådgivning.

  • Hun har gennem årene holdt mange foredrag og kurser for organisationer og arbejdspladser.

  • Hun har udgivet en cd med guidede Mindfulness-meditationer på dansk. Den kan downloades i shoppen.

  • Videre guidede meditationer og helingsrejser findes også under “Gratis Materiale”.

  • Silke bor i Danmark og har sin psykologpraksis på Thurø ved Svendborg kombineret med sin online praksis for klienter fra hele landet og fra udlandet.

  • Hun er mor til to voksne børn.


Læs mere om min tilgang til terapi her:

 
 
Silke Rowlin sidder på en trappe i en fuchsia farvet jakke med matchende tørklæde. Hun kikker ind i kameraet smilende og hviler hænderne på hendes knæ.