Krop & Åndedræt
Her kan du lytte til en Mindfulness øvelse, fra min CD “Mindfulness-Stilhed i hverdagens støj”. I øvelsen bliver du guidet til at mærke din krop fra tå til top, Du vil gradvist slappe af i hele kroppen og finde mere ro i sindet. Samtidig bliver du bevidst om dit åndedræt og åbner op til en dybere vejrtrækning. Når vi trækker vejret roligt, langsomt og bevidst, vil træthed, uro, nedtrykthed og tankemylder have en tendens til at forsvinde eller lette og du vil oftest opleve, at du får ny energi. Øvelsen er god hvis Mindfulness er nyt for dig og den giver dig et godt pusterum i hverdagen, eksempelvis efter arbejde eller studier, lige inden du møder ind til familielivets udfordringer og glæder. Øvelsen kan udføres siddende eller liggende og den varer ca. 8 minutter. Hvis du sidder er det vigtigt at din ryg er oprejst så du har god plads til at trække vejret frit. Gør du øvelsen liggende, så er det bedst at ligge på ryggen, måske med en pude som støtte under knæene. Du kan eventuelt lægge hænderne på maven for bedre at kunne mærke det dybe og beroligende maveåndedræt under øvelsen.
Jeg håber du får glæde af at bruge øvelserne på min side.